Microsoft har varslet en prisstigning på Microsoft 365-licenserne fra den 1. marts 2022. Prisjusteringen afspejler den øgede funktionalitet i cloud-løsningen, øgede omkostninger til udvikling af de enkelte apps inden for kommunikation, samarbejde og sikkerhed, kunstig intelligens og automatisering. Vi venter på oplysninger om de endelige danske priser, men ser vi på prisstigninger i USD ser det ud til i gennemsnit for alle produkter, at blive omkring 12,5%. Der er dog en række områder der ikke vil blive ramt af prisstigningerne, herunder Microsoft 365 E5, undervisningslicenser og licenser til non-profit organisationer.
Udover prisstigningerne ændrer Microsoft også licensperioden til at være helårligt. Det vil dog stadig være muligt at få en licens på månedsbasis, men vil så fremover blive til en forhøjet pris.