Hjemmearbejdsplads
Hvis hjemmearbejdspladsen skal rumme alle de komponenter, der gør det muligt at udføre et effektivt arbejde hjemmefra over en længere periode, så skal udstyr og programmel være på plads. Der skal være computer, printer, Internetforbindelse, office-programmer, faglige systemer, højttalere, mikrofon, kamera m.v.
Skal hjemmearbejdspladsen være et mix af en almndelig kontorarbejdsplads og et tv-studie?.
På ingen måde. Hele tv-studiet kan ofte være bygget ind i en enkelt enhed, f.eks. i form af en bærbar, der ofte har det hele og det samme gælder også moderne skærme. Se f.eks. artiklen senere i nyhedsbrevet.
Til deling af information og udførelse af samarbejde for medarbejdere, som sidder geografisk adskilte, findes der flere systemer på markedet. TimeComputer kan anbefale Microsoft Teams. Se mere detaljeret omtale senere i nyhedsbrevet.
Det nye i disse tider er behovet for at kommunikere på en måde, der kan minde om et almindeligt møde. Altså den man ofte kalder videokonferencesystemer.Videokonferencesystemer har eksisteret omkring 40 år og i over 20 år har det været muligt at gennemføre det mellem almindelige computere. Da Skype blev lanceret i 2003, blev teknikken for alvor kendt. Desværre var Skype sikkerhedsmæssigt problematisk og fandt derfor kun i begrænset omfang anvendelse hos virksomheder. Efterfølgende er der kommet rigtig mange systemer til. Alle med forskellige stærke og svage sider.
Det rigtige udstyr, programmel og møblement er afgørende for, at medarbejderen kan arbejde effektivt fra hjemmet. Indret derfor hjemmearbejdspladsen med omtanke.
Ved hjemmearbejde vil en del data blive tilgængelig udenfor firmaets kontrol. Vær derfor opmærksom på at den anvendte computer er til medarbejderens brug - ikke til familiemedlemmers surfing på nettet eller til spil.
Vær også opmærksom på at der gælder samme regler for bl.a. arbejdsmiljø, som på den almindelige arbejdsplads. TimeComputer vil på videomøder tage en snak med interesserede om hjemmearbejdspladser og videomøder.
Se mere senere i nyhedsbrevet.